Hald Ege Samlingen

Lazaretlejren 1917-1918

Da Danmark var neutral under 1. verdenskrig, bad International Røde Kors i 1916 Danmark, om ikke Dansk Røde Kors kunne hjælpe med en humanitær indsats overfor de mange sårede krigsfanger i de implicerede lande. Rusland, under stærk indflydelse fra enkekejserinde Dagmar, samt Østrig-Ungarn og Tyskland indgik i denne aftale om udlevering af sårede krigsfanger. Frankrig og England gik ikke med i aftalen.

Fra dansk side besluttede man, at oprette to lazaretlejre en til sårede østrig-ungarske og tyske soldater i russisk fangenskab og en til sårede russiske soldater i østrig-ungarsk og tysk fangenskab.

Poul Videbech, der var læge og leder af Garnisons Hospitalet i Rosenstræde i Viborg, var ivrig Røde Kors mand og havde været med til at oprette den første lokalafdeling af Røde Kors udenfor København i Viborg i 1913. Han kendte til kriterierne for Haldlejrene (1868-1880): sandet jord, så regnvand hurtigt sivede ned og ikke skabte mudrede veje/stier, gode brøndboringer med rigelig drikkevand, samt et område afsondret fra bymæssig bebyggelse og omgivet af skov af hensyn til bl.a støj, nysgerrighed, smittefare m.m.

Derfor foreslog han placeringen af den ene lejr her ved Hald. Den anden lejr blev placeret ved Horserød på Sjælland.

Den københavnske arkitekt Thorvald Andersen stod for tegningerne af barakkerne i både Horserød og Hald. Den kendte Viborg-arkitekt Søren Vig-Nielsen stod for tegningerne til vandtårnet (både det første af træ og det senere af beton i 1925) og de to transformatorstationer i Hald.

Arbejdet med opførelsen af de 64 barakker gik i gang i januar 1917 og størstedelen af arbejdet blev udført af lokale virksomheder.